Kidman: Bare jeg var gravid igen
Nicole Kidman ønsker sig brændende at få endnu et barn med sin mand Keith Urban, som hun har været gift med siden 2006. Foto: Polfoto/Hahn-Nebinger
Polfoto/Hahn-Nebinger
Den amerikanske skuespiller og mor til fire Nicole Kidman håber hver måned, at hun er gravid igen.
47 år er ingen alder for en kvinde, der gerne vil have børn. Det mener den amerikanske skuespiller Nicole Kidman i hvert fald.
I et nyt interview afslører den prisbelønnede skuespiller, at hun stadig ikke har opgivet tanken om at få et barn til. Det skriver til det amerikanske magasin Elle.
Snakken falder naturligt på børn, da Kidman, som noget af det første bemærker, at den journalist, der skal interviewe hende til bladet, er gravid.
- Åh altså, hvor er du bare heldig, udbryder Nicole Kidman spontant ved synet af journalistens babybule.
Journalisten fortæller en interesseret Kidman, at det bliver hendes første - og sandsynligvis sidste - barn, da hun i en alder af 38 ikke forventer, at hun kan nå at få flere.
- Jeg var 43, da jeg fik mit sidste. Min bedstemor var 49, fortæller Nicole Kidman og fortsætter:
- Hver måned har jeg det sådan: Jeg håber, jeg er gravid, fortæller hun og bliver straks afbrudt af sin manager, der indskyder, at den bemærkning er uden for citat.
- Uden for citat? Jeg er da ligeglad. Det er jo sådan, jeg har det, udbryder Nicole Kidman.
Sammen med sin eksmand Tom Cruise har hun børnene Isabella Jane Cruise og Connor Cruise, som parret nåede at adoptere, inden de gik fra hinanden i 2001.
I 2006 blev hun gift med sin nuværende mand, musikeren Keith Urban. Sammen har de døtrene Sunday Rose og Faith Margaret. Førstnævnte har Nicole Kidman selv født, mens nummer to kom til verden ved hjælp af en rugemor. Kidman og Urban er dog biologiske forældre til begge døtre.
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde