Kidman og Urban får barn nummer to

Den Oscar-vindende skuespiller Nicole Kidman og hendes mand, country-stjernen Keith Urban, meddelte mandag, at de er blevet forældre til en lille pige, som er født af en surrogatmor.

- Vores familie er i sandhed velsignet og yderst taknemlig for at have fået den gave, som baby Faith Margaret er, skriver parret i meddelelsen.

- Ord kan ikke beskrive den utrolige taknemmelighed, som vi føler over for alle, der var involveret i denne proces, særligt vores rugemor, skriver parret.

Den lille pige blev født den 28. december i Nashville og er parrets biologiske datter. Hun har fået navnet Faith Margaret Kidman Urban.

43-årige Kidman og den jævnaldrende Urban blev gift i 2006 og har i forvejen en datter, som blev født i 2008.

Den australskfødte Kidman vandt i 2003 en Oscar for sin rolle som forfatteren Virginia Woolf i filmen "The Hours"

/ritzau/Reuters

Skuespilleren Nicole Kidman og musikeren Keith Urban har fået barn nummer to sammen gennem en rugemor.

Offentliggjort Sidst opdateret