Sponsorerne klapper allerede i deres små hænder. Det forlyder nemlig, at den sexskandaleramte golfspiller Tiger Woods vil spille golf igen.
Det er flere kilder, der ifølge People.com mener at vide, at Woods vil svinge køllen igen ved Tavistock Cup i marts.
- Fra vores standpunkt er det rigtig gode nyheder. Tiger vil øge opmærksomheden på Tavistock enormt, siger en af turneringens sponsorer til People.com.
Turneringen skal foregå den 22. og 23. marts på Isleworth-banen i Florida. Det er Tiger Woods' hjemmebane. Den har traditionelt kun haft begrænset medieinteresse.
Derfor vurderer eksperter også, at det er en ideel turnering at gøre comeback i. Og ifølge People. coms kilder skulle den være god nok.
- Han har gjort det helt klart, at han agter at spille, siger kilden.
Senere fredag vil Tiger Woods for første gang, siden sexskandalerne væltede ind over ham, tale til offentligheden. Her vil han formentlig meddele, om han vender tilbage til golf.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde