Kiloene rasler af musikalsk 80'er-ikon
Foto: Joel Ryan/AP
AP/Joel Ryan
I 1980'erne monsterhittede han i bandet Culture Club med ørehængere som "Do You Really Want To Hurt Me" og "Karma Chameleon".
Efter i de seneste år at have ladet stadig flere kilo sætte sig på sidebenene - og resten af kroppen - overraskede den ekstravagante Boy George til uddelingen af WhatsOnStage. com-priserne i London søndag aften, skriver The Sun.
Det var en mildest talt tyndere "dreng", der præsenterede sig for både gæster og presse til prisuddelingen.
Iført ikke blot en synlig kæbe, men også et af sine som altid overrumplende særprægede stykker hovedbeklædning. Som for at understrege pointen så hans jakkesæt ud til kun lige akkurat at kunne hænge fast på kultstjernens formindskede krop.
Ifølge Boy Georges twitter-profil er hemmeligheden bag det massive vægttab diætisten Amelia Freer, der har fået ikonet på kur.
- Portionskontrol. Fem timer mellem alle måltider. Ingen kaffe eller te bortset fra til måltider. Vand og danskvand mellem måltiderne, tweeter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde