Den 54-årige skuespillerinde, der især er kendt for sin rolle som Samantha Jones i "Sex And The City"-serien og -filmene, er forarget over den åbenbare attitude i USA, som straffer kvinder for at ældes og også straffer kvinder for at få kosmetiske operationer.
Kim Cattrall, som er født i England og opvokset i Canada, siger til magasinet Psychologie:
- Jeg synes, kontrollen over kvinder er uanstændig. Hvis du ikke gør noget, er du en gammel hejre; og hvis du gør, er du et plastikkirurgisk "offer", siger skuespillerinden og fortsætter:
- Hvor kan vi tage hen for at ældes med respekt og værdighed? Folk vil ikke lade os gøre det, specielt i Amerika. Det er bare så ondskabsfuldt.
Den blonde stjerne siger selv, at hun er fast besluttet på at ældes med ynde, fordi hun ikke er nogen Barbie-dukke.
Hun fortæller desuden, at hun valgte at tage hovedrollen i sin seneste film "Meet Monica Velour", fordi hun ville vise, at kvinder ser ud til at blive smukkere med alderen.
I filmen, som hun måtte tage ni kilo på til, spiller Kim Cattrall en aldrende pornostjerne, som begynder at strippe for at tjene penge og indleder et forhold med en 17-årig fan.
- En af grundene til, at jeg lavede "Meet Monica Velour", er, at jeg har fået nok. Jeg er ikke Barbie, jeg er ikke lavet af Mattel, jeg er kød og blod, og det falder fra hinanden - væn dig til det. Jeg vil ikke forvandle mig selv til Jokeren i "Batman" for at få job.
- Det er hårdt at blive ældre, specielt hvis du er en tiltrækkende kvinde, fordi dit udseende er noget, der er på din side, men du bliver nødt til at sætte det er perspektiv.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker