Kim Kardashian vil ikke vise sin baby på tv
Gravide Kim Kardashian og hendes kæreste, rapperen Kanye West, dyrker og lever et liv i spotlyset. Men når deres barn engang er født, skal deres fans ikke regne med for eksempel at se den lille tage sine første skridt.
For selvom den 32-årige realitystjerne i flere år har kunnet nydes i programmet "Keeping up with the Kardashians", vil seerne ikke få lov at se parrets barn i tv.
- Babyen kommer ikke til at være med i vores program, understreger hun i et interview i talkshowet Jimmy Kimmel Live!
- Det har været en beslutning, som Kanye og jeg har taget fra starten. Vi prøver at holde det så privat som muligt, siger Kim Kardashian.
Men stjernen er ikke afvisende over for, at seerne kan få mulighed for at se parrets barn senere hen.
- Når han eller hun selv beslutter, at de har lyst til at være med, så vil det blive afgjort, siger hun i interviewet.
Indtil da må seerne nøjes med storesøsteren Kourtney Kardashians to børn Mason og Penelope i reality-serien, der senest har udspillet sig i Miami.
- Jeg elsker at se Mason og Penelope på tv. Jeg synes, at Mason er højdepunktet i vores program, lyder det fra reality-skønheden, der om en uges tid får afsløret kønnet på sit kommende barn.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet