Mine damer og herrer, Kim Larsen har gjort det igen!
Den rutinerede sanger har endnu en gang formået at begejstre de danske pladekøbere.
Med sit nye album, "Mine damer og herrer", er Kim Larsen gået direkte ind på den officielle albumhitlistes førsteplads.
Det er Larsens første soloplade siden 1994, hvor han udgav "Hvem kan sige nej til en engel". Og anmelderne har overvejende udtrykt begejstring.
I formiddagsaviserne B.T. og Ekstra Bladet fik Larsens plade henholdsvis seks og fem stjerner. Berlingske Tidende og musikmagasinet Gaffa var lidt mere tilbageholdende. Fire stjerner blev det til.
Morgenavisen Jyllands-Postens anmelder gav pladen en lidt mere lunken modtagelse med bare tre stjerner.
Men pladekøberne ser ud til at være vilde med pladen, der udkom 3. maj. I denne uge er den på hitlisten for første gang. Direkte ind på førstepladsen.
"Mine damer og herrer" har allerede solgt flere end 30.000 eksemplarer. Det har udløst en fornem platinplade til Kim Larsen.
På hitlistens andenplads ligger den østrigske schlagerkonge Hansi Hinterseer. Han har tidligere ligget nummer et i fire uger. Men i sidste uge erobrede Rasmus Seebach førstepladsen tilbage, hvor han har befundet sig i 17 uger.
Seebach er nu nede på tredjepladsen. Ud over at være blevet fortrængt af Kim Larsen er han altså også blevet overhalet endnu en gang af Hansi Hinterseer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde