Fredag skal deltagerne i X Factor synge Gasolin-sange, men forsangeren for det legendariske rockband, Kim Larsen, har ikke meget tilovers for talentshowet.
- Det er forfærdeligt, siger han til Ekstra Bladet, og til trods for at det levende nationalklenodie er blevet inviteret i studiet til X Factor-semifinalen, har han valgt at stå over.
- Den dag kan jeg ikke. X Factor går ikke ud på at synge en sang. Det går ud på, at nogen skal ud. Det er noget pladder, og for mig noget så inderligt ligegyldigt, siger Kim Larsen til Ekstra Bladet.
Frontfiguren fra danmarkshistoriens største rockband har altså valgt ikke at bakke op om den populære sangkonkurrence. I stedet er det lykkedes at lokke Gasolins trommeslager Søren Berlev i studiet.
- Det må han selv ligge at rode med, siger sangeren med den store mund, der i øvrigt er i gang med at lægge sidste hånd på et nyt album.
Hvis Kim Larsen ellers er i nærheden af et tv, kan han lade sig yderligere forarge fredag aften, når The Fireflies synger hans gamle hit "Hva' gør vi nu, lille du", når Jesper synger "Kvinde Min", når Tine gør sig i "This Is My Life", og når Thomas fremfører nummeret "Langebro".
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet