Kim Novak har fået kræft

Den 77-årige Hollywoodstjerne Kim Novak har fået konstateret brystkræft, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Sygdommen blev ifølge hendes manager, Sue Cameron, opdaget ved en rutinemæssig undersøgelse, og skuespillerinden er nu i behandling.

- Alle hendes læger siger, at hun er i fantastisk form, og at hun skulle blive rask igen, citerer Hollywood Reporter Sue Cameron for at sige.

Ifølge manageren holder Kim Novak sin gode form ved work out tre gange om ugen og ridning.

Kim Novak, der bor sammen med sin mand i Oregon, optræder efterhånden sjældent i offentlighedens søgelys. Men i juli dukkede hun op i Hollywood i forbindelse med lanceringen af en dvd-samling med hendes film.

/ritzau/

Hollywoodlegenden Kim Novak har fået brystkræft. Lægerne siger, at der er gode chancer for, at hun bliver rask igen.

Offentliggjort Sidst opdateret