Rockstjernerne fra Kings of Leon har haft stor succes med hittet "Use Somebody".
Det vil de medvirkende i musicalserien Glee også gerne have, men det har rockgruppen ingen interesse i. Derfor har de nægtet at lade Glee bruge sangen i et afsnit, og det falder ikke i god jord hos skaberen af tv-serien, Ryan Murphy.
- Fuck jer, Kings of Leon, sagde Murphy i et interview med The Hollywood Reporter.
- De er en flok selvoptagede røvhuller, og de ser slet ikke det store billede. Hvis et syvårigt barn kan se nogle tæt på deres egen alder synge en Kings of Leon-sang, får det dem måske til begynde at spille musik, fortsatte en fornærmet Murphy og tilføjede til sidst:
- Folk kan lave sjov med Glee, alt hvad de vil, men når alt kommer til alt, så er det Glee, der virkelig får børn til at interessere sig for musik.
Men historien stopper ikke her. Murphys vredesudbrud tændte nemlig Kings of Leons trommeslager, Nathan Followill, så meget af, at han tog til genmæle på sin Twitterprofil.
- Kære Ryan Murphy, drop det dog. Se en terapeut, få en manicure og køb en ny BH. Hold din kæft og fokuser i stedet på at lære syvårige at sige "fuck", skrev Followill.
En udtalelse han dog undskyldte senere - ikke overfor Murphy, men overfor fans, der blandt andet opfattede hans ord som et udtryk for hans had til kvinder.
- Jeg undskylder til alle dem, der misforstod min kommentar som homofobisk eller kvindefjendsk. Jeg er ikke den slags person, det er jeg virkelig ked af.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker