Et år efter, at Kira Eggers' mor døde af en overdosis heroin, er hun parat til at tale ud om sine barske oplevelser som barn af en misbruger.
Nøgenmodellen har fået morens død på afstand og planlægger et foredrag om hendes liv.
- Jeg skulle have det på afstand. Der var masser af ting, der skulle bearbejdes. Jeg ville ikke have, at det blev opfattet, som om jeg brugte min mor til at få opmærksomhed. Jeg elskede jo virkelig min mor, siger hun til Ekstra Bladet.
Her fortæller Kira Eggers også, at hun først i en alder af 18-19 år indså, at moderen var misbruger.
Hun indså også, at hun selv var medafhængig, fordi hun gav hende penge. Det fik efterfølgende Kira Eggers til at slå hånden af hende.
- Jeg vidste godt, at hun var ude i problemer. Men det var først, da jeg deltog i noget gruppeterapi, at jeg blev opmærksom på, at jeg var medafhængig. At jeg i virkeligheden gjorde hende en bjørnetjeneste, når jeg forsøgte at hjælpe hende og gav hende penge, siger nøgenmodellen og dyrevennen.
Kira Eggers tog flere gange moderen til nåde, når hun lovede at gå i behandling. Hun blev dog slemt skuffet hver gang, og de hårde oplevelser med en misbruger tæt inde på livet, har siden bevirket, at Kira Eggers aldrig selv har rørt stoffer.
- Aldrig i livet. jeg har aldrig rørt stoffer. Jeg har aldrig følt mig fristet, siger Kira Eggers til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde