Kirsten Dunst: Far må ikke se min nye film
Der er nogle ting forældre ikke skal se deres børn gøre, også selvom det kun er på film.
Efter Kirsten Dunsts nye film "Bachelorette" havde premiere i USA, mente skuespillerinden i hvert fald, at det ikke var en god idé for hendes far, at se den.
- Det ville jeg ikke udsætte ham for, siger den kønne skuespillerinde til E! News.
Den smukke stjerne mener simpelthen, at hendes far er for snerpet til at se det sjove i "Bechelorette", hvor humoren er rå og grovkornet.
- Jeg fortalte ham ikke engang, hvornår den havde premiere i Los Angeles, hvor han bor, fortæller Dunst.
Filmen handler om en polterabend, der løber løbsk for fire piger. I en af scenerne har den 30-årige skuespillerinde sex på et toilet i en stripklub.
- Jeg sagde til min far: "Du skal ikke engang tænke på at finde den på iTunes, for du vil ikke kunne lide den. Du er for snerpet, du vil hade den", fortæller Dunst.
"Bachelorette" har premiere i de danske biografer den 13. september. Ud over Kirsten Dunst spiller James Marsden og Isla Fischer også med i komedien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde