Knap fem millioner har set Jennifer Aniston smide tøjet
Der er ikke noget som afklædte kvindekroppe, der kan få internettet til at koge over.
Det seneste bevis i rækken er den tidligere stjerne fra komedieserien "Venner", skuespillerinden Jennifer Aniston, og hendes rolle i den kommende komedie "We're the Millers".
Her spiller den 44-årige Aniston nemlig stripperen Rose, og det er sandsynligvis en af de væsentligste grunde til, at 4,8 millioner internetbrugere har set filmens trailer. Den blev lagt på YouTube for blot seks dage siden.
I komedien spiller den afklædte Aniston over for Jason Sudeikis, der er kendt fra en lang række komedier. I "We're the Millers" spiller han rollen som David Burke, en afdanket narkopusher, der hyrer folk til at hjælpe ham med at smugle enorme mængder pot ind i USA.
De to spillede også over for hinanden i komedien "Horrible Bosses" fra 2011. Her gav Jennifer Aniston den som sexhungrende tandlæge.
"We're the Millers" får premiere 9. august. Aniston-fans skal dog nok ikke regne med at komme længere under huden på skuespillerinden end til undertøjet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker