Kødkjole-kreatør dropper Lady Gaga
Lady Gagas berømte stylist, Nicola Formichetti, har valgt at lægge sin energi i nye projekter. Tøjmærket Diesel får nu glæde af et nyt samarbejde med modeguruen. Det skriver Female First.
Formichetti afviser, at bruddet med Lady Gaga skyldes uoverensstemmelser. Han forklarer derimod, at han har fået for travlt til at tage sig af sangerindens op til 12 tøjskift om dagen.
- Hun vil være min bedste ven for evigt, udtaler Formichetti til websiden WWD.com.
Den modeexcentriske sangerinde er kendt for at vække opsigt til prisuddelinger, og det var da også Formichetti, der stod bag kødkjolen, som hun iførte sig til MTV Video Music Awards i 2010.
De seneste fem år har den italiensk-japanske stylist arbejdet for Lady Gaga, og han har derfor været inde over hendes to seneste album, 'The Fame Monster' fra 2009 og 'Born This Way' fra 2011.
Sangerinden skal ikke se langt efter en ny stylist. Det bliver nemlig Nicola Formichettis nu tidligere stylistassistent, Brandon Maxwell, der erstatter ham, når den 27-årige sangerinde skal iklæde sig nye bizarre beklædningsgenstande på sit kommende album "Artpop".
Albummet bliver udgivet i to kapitler, og de er sat til udgivelse henholdsvis 19. august og 11. november i år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned