Mens Kronprins Frederik er i Miami for at sejle kapsejlads, så hænger kronprinsessen ud med den kokaindømte Rigmor Zobel.
En fotograf fra hjemmesiden Msn Starlounge havde i weekenden held til at fotografere de to sammen på den italienske restaurant La Vela i Vedbæk nord for København.
Det er kun halvanden måned siden, at Rigmor Zobel blev idømt 20.000 kroner i bøde for besiddelse af nogle få gram kokain. En dom, hun valgte ikke at anke til landsretten.
Tilsyneladende har landets kommende dronning valgt at fokusere på de personlige relationer til Rigmor Zobel og se stort på, hvad omverdenen siger til, at hun privat omgås en kokaindømt.
Med i det celebre selskab var også en række andre kendte navne. Rigmors søster Sarah og hendes mand, balletdanser og koreograf Alexander Kølpin var blandt andet med i selskabet.
Det samme var skuespillerinden Ellen Hillingsø, baron og baronesse Johan og Rebecca Wedell-Wedellsborg samt forfatterne Shane Brox, skriver Msn Starlounge.
Til stede var også Rigmor Zobels mand Jesper Ravn. Under kokainsagen i januar forklarede Zobel, at deres ægteskab havde ligget i ruiner i den periode sidste år, hvor hun blev aflyttet af politiet.
Den mand, som politiet mente var Rigmors storpusher, var i virkeligheden en slags sjælesørger for Rigmor.
Rigmor Zobel fortale også i forbindelse med retssagen, at hun og Jesper Ravn i dag havde det godt sammen trods sidste års ægteskabskrise.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet