En kærlighedsaffære mellem en fremadstormende komponist og en ambitiøs designer lyder umiddelbart som spændende filmhistorie. Men "Coco Chanel & Igor Stravinsky" med danske Mads Mikkelsen i rollen som Stravinsky begejstrer langt fra de danske anmeldere.
- Det lyder hedt, men er kedeligt og fisefornemt. Selv sexscenerne er som stylede af en indretningsarkitekt, skriver Birgitte Grue i BT, og kalder Mads Mikkelsens balder "noget af det mest oplivende i denne kuldslåede film".
Berlingskes anmelder giver fire ud af seks stjerner og kalder filmen "sært uvedkommende.
- "Coco Chanel & Igor Stravinsky" ligner, lidt groft sagt, mere en museal introduktion til titlens to kunstnere, efter devisen to med et smæk, end den love story, den lover, skriver Berlingske.
Poltiken giver filmen tre ud af seks stjerner og kalder den stiv og ubevægelig, ligesom Fyens Stiftstidende også kun kan snige sig op på tre stjerner.
Kun Jyllands-Postens anmelder kan lide filmen, der er skabt af Jan Kounen.
- Man vil nok blive skuffet, hvis man leder efter den fulde fortælling om Chanel og Stravinsky, men stærkt tilfredsstillet, hvis man leder efter to stærke og skabende kræfter forenet i et sublimt øjeblik, mener Jyllands-Postens anmelder Frederikke Lett og giver filmen fem ud af seks stjerner.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker