Det kan godt være, at it-bosserne Bill Gates og Steve Jobs fra henholdsvis Microsoft og Apple er mægtige mænd. Men de må se sig slået, når det gælder om at have indflydelse på samfundet, af en komiker.
Det er tv-værten Jon Stewart fra "The Daily Show", der også sendes i Danmark, der ifølge Ask Men-magasinets læsere er den mest indflydelsesrige mand i USA.
Godt en halv million læsere har stemt på 49 navne inden for politik, sport, teknologi underholdning og velgørenhed, og de kårede altså Jon Stewart som den mest indflydelsesrige.
Jon Stewarts "The Daily Show" har form som et aktuelt nyhedsprogram, men er i virkeligheden et satirisk show, der revser magthavere i USA og andre dele af verden.
Ifølge Ask Mens læsere er Jon Stewart "vor ungdoms mest troværdige kilde til information og den mest troværdige mand i USA", skriver Hollywood Reporter.
I afstemningens top-fem ligger ud over Jon Stewart og it-bosserne Gates og Jobs Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg og hiphopperen Kanye West.
Præsident Barack Obama formåede ikke at blande sig i toppen af listen. Trods positionen som verdens mægtigste mand formåede han kun at komme ind på en 21.-plads blandt Aske Mens læsere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned