Efter syv års parforhold flytter de Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, og Bente Dalsbæk fra hinanden, skriver Ekstra Bladet.
- Ja, jeg kan bekræfte, at jeg er gået fra Naser. Jeg er flyttet fra vores hus på Frederiksberg, og jeg vil nu koncentrere mig om mine børn og mit job, fortæller Bente Dalsbæk til avisen.
Forfatteren og journalisten har de seneste syv år boet sammen med Naser Khader, som hun mødte under kulturnatten i 2003.
Parret satte før sommerferien deres hus på Frederiksberg til salg, men Bente Dalsbæk understreger, at hussalget ikke har noget med deres nylige brud at gøre.
Bente Dalsbæk og Naser Khader har et sommerhus i Nordsjælland, hvor de bor det meste af sommerhalvåret. Derfor ønskede de at bo i en lejlighed i København om vinteren og så bo på landet om sommeren.
Det er endnu ikke lykkedes dem at få solgt huset, som kom til at spille en afgørende rolle under valgkampen i 2005, da Se & Hør beskyldte parret for at for at have fået lavet sort arbejde i forbindelse med arbejdet på en port.
Bente Dalsbæk havde en søn, og Naser Khader havde en datter, inden de blev kærester, og sammen har de fået sønnen Hannibal, der kort før jul fylder seks år.
Trods flere henvendelser, er det ikke lykkedes Ekstra Bladet at få en kommentar fra Naser Khader.
Bente Dalsbæk har skrevet flere af Naser Khaders taler og var aktiv i forløbet omkring dannelsen af Ny Alliance, ligesom hun - før han selv - valgte at forlade partiet, da Saxo Banks direktøren Lars Seier Christensen fik en afgørende rolle, som blandt andet resulterede i navneforandring til Liberal Alliance.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned