Kongehuset: Prins Joachim har det godt efter omstændighederne
Det er på dette hospital i Toulouse i det sydlige Frankrig, at prins Joachim i øjeblikket er indlagt efter en "vellykket" operation, har kongehuset oplyst. (Arkivfoto) Foto: Remy Gabalda/Ritzau ScanpixRemy Gabalda/Ritzau Scanpix
Prins Joachim er blevet opereret for en blodprop i hjernen. Han er fortsat indlagt på et hospital i Frankrig.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Prins Joachims tilstand er fortsat stabil, og han har det efter omstændighederne godt.
Det oplyser kongehuset til Ritzau, efter at prinsen er blevet opereret for en blodprop.
- Prins Joachims situation er fortsat stabil. Prinsen kom heldigvis i professionel behandling i tide og har det efter omstændighederne godt, siger Lene Balleby, kongehusets kommunikationschef, i en skriftlig kommentar.
Det var sent fredag aften, at prins Joachim blev indlagt på Universitetshospitalet i Toulouse i Frankrig.
Prinsen blev umiddelbart herefter opereret for en blodprop i hjernen, og lørdag aften meddelte kongehuset, at operationen var vellykket.
Annonce
Søndag middag er status, at prinsen stadig er indlagt.
- Hvor længe prinsen skal være indlagt, er det for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Lene Balleby.
Det er ikke mere end et par dage siden, at prins Joachims familie fejrede prins Felix, som fyldte 18 år den 22. juli. Han blev fejret på dronningens vinslot, Château de Cayx, i Frankrig.
Familien var stadig på ferie på Château de Cayx, da prins Joachim blev indlagt fredag.
Nyheden om prinsens operation har fået både kendte og almindelige borgere til at sende ønsker om god bedring til prins Joachim.
Flere tusinde har været inde på de sociale medier Facebook og Instagram for at "like" og kommentere kongehusets meddelelse om prinsens operation tilsyneladende i sympati med prinsen.
Også flere politikere sender deres tanker til prins Joachim.
Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver i et opslag på Facebook, at hun ønsker prinsen god bedring.
- I dag har jeg sendt en hilsen til H.K.H. Prins Joachim med ønsket om god bedring.
- Mine varmeste tanker til Hendes Majestæt Dronningen, Prinsesse Marie, alle fire børn og resten af den kongelige familie i denne svære tid, skriver Frederiksen.
Annonce
51-årige prins Joachim valgte sidste år at flytte til Frankrig, hvor han begyndte på den højest rangerede lederuddannelse i det franske militær ved militærakademiet Ecolé Militaire - som den første dansker nogensinde.
10. juni kunne Forsvarsministeriet oplyse, at prinsen bliver ny forsvarsattaché i Paris fra 1. september.
Dronning Margrethe har anmodet om, at familien får fred, mens prinsen kommer sig.
51-årige prins Joachim ses her med prinsesse Marie i september 2019. Prinsen har det "efter omstændighederne godt", oplyser kongehuset søndag, efter at prinsen er blevet opereret for en blodprop. (Arkivfoto) Foto: Bertrand Guay/Ritzau ScanpixBertrand Guay/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned