Konkurrenter vidste Allan Simonsen ikke ville ryge ud
Det var lidt af et chok, da den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen og hans partner, Sofie Kruuse, som det sidste par blev råbt op som værende videre i Vild med dans. Sølle fem point var det blevet til fra dommerne, og de fleste havde måske troet, at det var en billet hjem for bold-ekvilibristen.
Men tilbage stod i stedet skuespillerinden Charlotte Fich, der derfor måtte i omdans sammen med sin dansemakker, Marc Christensen.
- Det kom fuldstændigt bag på os, fortæller skuespillerinden.
Men alligevel havde den professionelle danser Marc Christensen haft på fornemmelsen, at det i hvert fald ikke ville være fodboldlegenden, der røg som den første i showet.
- Det vidste jeg, han ikke ville. Og faktisk synes jeg slet ikke, han klarede det så dårligt. Jeg har set flere på 60 år, der danser dårligere end ham, siger Marc Christensen, der reddede skindet og fik en uge mere i konkurrencen sammen med Charlotte Fich.
- Jeg tror, at folk har haft sympati for ham, og tænkt "okay, han er 60 år, han gør det ikke så dårligt", siger Marc Christensen.
I omdansen var de oppe mod radioværten og dj'en Le Gammeltoft og hendes partner Frederik Nonnemann, og det var dem, der måtte forlade showet.
Næste fredag skal endnu et par forlade konkurrencen.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned