Kost og motion: Tre misforståelser om kød og protein
Ældre har et aldersbetinget muskeltab, mens supermotionister har en træningsbetinget nedbrydning og genopbygning af muskelvæv. I begge tilfælde kan det betale sig at øge sit proteinindtag - mens alle andre bare skal huske at variere deres proteinkilder. (Genrefoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Protein kaldes kroppens byggesten. To eksperter guider her til, hvad du bør vide om kost, protein og motion.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Protein vedligeholder vores immunforsvar, genopbygger vores muskler og er med til at holde os raske og rørige hele livet.
Derfor bliver proteiner også kaldt "kroppens byggesten" eller "cellernes arbejdsheste".
To eksperter luger her ud i myterne omkring kost, motion og proteiner.
1) Protein efter motion
Mange sværger til en proteinbar eller -shake efter træning.
Annonce
Det må du gerne, hvis du har lyst. Men det er en myte, at du som gennemsnitlig motionist har brug for det.
- Et glas mælk, en grovbolle eller en banan er lige så fint, siger Lene Møller Christensen, der er akademisk medarbejder med speciale i ernæring ved DTU Fødevareinstituttet.
Undtagelsen er supermotionister, styrketrænende eller folk, som har rundet 65 lys i lagkagen.
I så fald kan det give fin mening at øge sit indtag, forklarer Nikolaj Bach, der er bachelor i medicin med industriel specialisering og vært på podcasten "Træningstimen".
- Men det behøver ikke at komme fra proteinpulver. Proteinpulver er ikke som sådan magisk, selv om det er belejligt. Det kan sagtens komme fra andre proteinholdige fødevarer, siger han.
2) Kød er bedre end planter
En anden udbredt misforståelse lyder, at man er nødt til at spise kød for at få nok kvalitetsprotein, nævner Nikolaj Bach.
I virkeligheden er billedet mere nuanceret.
- Det er rigtigt, at planteproteiner har en anden sammensætning - og kan være sværere for kroppen at fordøje end animalske proteiner, forklarer Lene Møller Christensen.
Det kan du dog komme omkring ved at øge og variere dine kilder til planteprotein.
Annonce
Protein består nemlig af en række essentielle aminosyrer. Nogle proteinkilder er rige på én type aminosyre - andre er rige på andre slags.
Så jo mere alsidig sammensætningen er, jo bedre samlet proteinkvalitet opnår du.
- Proteinkvaliteten er høj for animalske produkter såsom kød, æg, fisk og fjerkræ. Og den er lidt lavere for vegetabilske kilder. Men det samlede indtag er vigtigere, end at alle kilderne er højkvalitets-protein, siger Nikolaj Bach.
3) Du glemmer mælkeprodukterne
En anden hyppig faldgrube er, at man kun fokuserer på plante- eller kødprotein.
Men der er også en tredje mulighed.
- Skyr, ost og andre mælkeprodukter indeholder også en del protein. Så alene ved at indtage noget fra den gruppe fødevarer, er man langt, forklarer Nikolaj Bach.
Så skru lidt op for mælkeprodukterne, hvis du ikke er den store kødspiser.
Du kommer først i bekneb, hvis du udelukker begge dele, fordi du eksempelvis følger en diæt eller kur, der udelukker store grupper fødevarer.
/ritzau fokus/
Ældre har et aldersbetinget muskeltab, mens supermotionister har en træningsbetinget nedbrydning og genopbygning af muskelvæv. I begge tilfælde kan det betale sig at øge sit proteinindtag - mens alle andre bare skal huske at variere deres proteinkilder. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ældre har et aldersbetinget muskeltab, mens supermotionister har en træningsbetinget nedbrydning og genopbygning af muskelvæv. I begge tilfælde kan det betale sig at øge sit proteinindtag - mens alle andre bare skal huske at variere deres proteinkilder. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ældre har et aldersbetinget muskeltab, mens supermotionister har en træningsbetinget nedbrydning og genopbygning af muskelvæv. I begge tilfælde kan det betale sig at øge sit proteinindtag - mens alle andre bare skal huske at variere deres proteinkilder. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Se billederne: Endelig fik dronningen lov til at indvie sin bro
Kørte 157 km/t i 90-zone
Folketidende på plakaten i Tivoli
Hans snit er over 12, men for Nicolai er karaktererne ikke det vigtigste
Truende mand på station
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder