For to år siden fik hun bortopereret begge bryster på grund af brystkræft, og få måneder efter fik hun dem genskabt kirurgisk. Nu er tv-stjernen Christina Applegate kræftfri. Og ikke nok med det, hun er også gravid.
Den 38-årige skuespillerinde, der i Danmark bedst er kendt fra tv-serien "Vore værste år" i rollen som den umulige Al Bundys datter Kelly, venter sit første barn. Det oplyser hendes agent ifølge udenlandske medier.
Barnets far er den hollandske musiker Martin Lenoble. Parret har ikke oplyst, hvornår barnet forventes at komme til verden.
Christina Applegate spillede sin glansrolle som Kelly Bundy gennem ti år fra 1987-1997. Hun var blot 16 år, da hun første gang medvirkede i den populære serie, der har været vist på dansk TV3. Senest har danske tv-seere kunnet se hende i komedieserien "Samantha Who?" på Kanal4.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie