Kræftsyg dansk dj er blevet gift
Maria Gerhardt debuterede som forfatter med bogen "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" i 2014. Bogen handlede blandt andet om hendes liv med brystkræft. Foto: Polfoto/Johansen Linda
Polfoto/Johansen Linda
Den danske dj og forfatter Maria Gerhardt med kunstnernavnet Djuna Barnes er blevet gift med sin kæreste Rosa.
Fredag satte forfatter og dj Maria Gerhardt, der også er kendt som Djuna Barnes, en ring på fingeren af sin kæreste Rosa Nøss Bendixen.
I et nyt opslag på Facebook afslører Maria Gerhardt, at parret sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus, og at de efterfølgende har nydt dagen som nygifte.
- I går sagde hun ja, og bagefter lyste fuldmånen over et Tivoli i sne, og vi lå i en suite med pejs og bøf og østers, og her ligger vi stadig, skriver Maria Gerhardt i opslaget.
Den 39-årige forfatter mødte Rosa Nøss Bendixen tilbage i 1996. Maria Gerhardts debutroman "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" handler blandt andet om, hvordan kærligheden udviklede sig mellem de to, der i dag har sønnen Bjørnstjerne sammen.
- Nu skinner solen på Rådhustårnet, og man kan høre klokkerne, der ringer de nye par ind ad dørene til indløsning af billetter, jeg personligt købte første og eneste gang i 1996, da jeg så Rosa og tænkte: Maria, det der kommer du aldrig nogensinde i nærheden af, lyder det poetisk i opslaget fra københavner-dj'en.
Men bogen handler også om en mere mørk side af forfatterens liv, som desværre også kaster en skygge over det nygifte pars samliv.
Maria Gerhardt har gennemlevet et forløb med brystkræft, men i sommeren 2015 fik hun et tilbagefald.
De danske læger kan nu udelukkende tilbyde hende livsforlængende behandling, idet kræften har spredt sig med metastaser i blandt andet rygsøjlen.
Læs hele Maria Gerhardts opslag her: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10154952485263389&set=a. 135440028388.106269.707273388 & type=3&theater
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde