I sin tid i frømandskorpset havde Kronprins Frederik kælenavnet Pingo. Og til forveksling kunne han godt ligne en pingvin, da han tidligere i dag plaskede rundt i vandet ud for havnen i Sidney i Australien.
Kronprinsens båd vendte inden starten på dagens kapsejlads bunden i vejret. Og både han og gasten Chris Meehan blev sendt en tur i bølgen.
Der lå de så iført sort sejlertøj og hvide redningsveste som et par pingviner og kæmpede med at få båden på ret køl igen.
Styrmand Frederik og gast Chris Meehan deltager i kapsejladsen i den såkaldte Tasar-bådklasse ved sportslegen World Masters Games, der i øjeblikker løber af stablen i Sydney.
Egentlig skulle de have været på havet i går, men kraftig vind fik sejladsen udskudt. Vind var der også rigeligt af i dag, og efter den kongelige kæntring blev sejlerne endnu en gang sendt på land.
De mange royale fans, der var mødt op for at se kronprinsen, blev derfor endnu en gang snydt for at se ham sejle. Enkelte fik dog et glimt af ham - endda topløs - da han skaffede sig af med det våde tøj uden for Woolahra Sejlklub, skriver Brisbane Times.
Nu har kronprinsen så i to dage kæmpet forgæves mod vejrguderne. Og når sejladserne endelig bliver skudt i gang, så kan han se frem til endnu mere konkurrence.
Hele to olympiske guldvindere i 470 jolle-klassen er nemlig med i feltet. Begge er fra Australien og ville elske at sætte den royale rorsmand på plads.
- Jeg er ligeglad med, om vi bliver næstsidst. Bare vi slår kronprinsen, siger Malcolm Page, der vandt guld ved OL i Beijing sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker