Kronprinsesse Mary deler video fra familiens ferie
Kronprinsesse Mary er trukket i arbejdstøjet efter coronakrisen. Her ses hun den 16. juni ved åbningen af udstillingen "Dronningens Ansigter" på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot i Nordsjælland. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kronprinsessen er en ivrig fritidsfotograf, og nu deler kongehuset feriefotos, som hun har knipset.
Som mange andre familier står den også på sommerferie i Danmark i år for kronprinsparret og deres fire børn.
Kronprinsesse Mary, som er en ivrig fritidsfotograf og ofte foreviger pletskud af børnene eller naturen, har nu delt en række fotos fra familiens ferie.
Billedserien er lagt ud på kongehusets officielle Instagram-profil.
- De smukke omgivelser ved Graasten Slot danner en dejlig ramme for os og starten af vores sommerferie, lyder billedteksten.
Den 48-årige australskfødte kronprinsesse har også filmet en videosekvens med udsigt over søen og panorerer efterfølgende over den blomstrende park.
Graasten Slot, som ligger i Sønderjylland, har fungeret som kongefamiliens feriebolig siden 1935, hvor dronning Margrethes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, overtog det.
Slottet har efter kong Frederik IX og dronning Ingrids død været dronning Margrethes, og hun har efterfølgende fortsat sine forældres tradition med at anvende slottet i løbet af sommeren.
Se billederne her: https://www.instagram.com/p/CCDgXN-AApB/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker