Kronprinsesse Mary hilste på fremmødte danskere på sin fødselsdag
Der var kig fra solen flere gange lørdag, hvor en folkemængde havde samlet sig på Amalienborg Slotsplads i anledningen af kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau ScanpixOlafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ved middagstid lørdag kom fødselaren kronprinsesse Mary ud på Amalienborg Slotsplads og hilste på fremmødte.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flere danskere var lørdag mødt op på Amalienborg Slotsplads i håbet om at få et glimt af den kongelige fødselar, kronprinsesse Mary, som fylder 50 år.
Og kronprinsessen kom da også ud på slotspladsen med tre af sine børn og vinkede til de fremmødte ved middagstid.
Oprindeligt skulle der have været afholdt et gallataffel på Rosenborg Slot den 4. februar, men det valgte kronprinsesse Mary at aflyse på grund af coronasituationen.
I stedet er der i ugens løb blevet afholdt flere begivenheder i anledningen af den runde fødselsdag.
Blandt andet forestod kronprinsessen mandag åbningen af særudstillingen "Mary og Kronprinsesserne" på Koldinghus i Kolding.
Annonce
Onsdag besøgte Mary Københavns Zoologiske Have. Her tog hun første spadestik til et nyt anlæg tilegnet de australske dyr, som får navnet "Marys Australske Have".
Og torsdag blev et nyt portræt af kronprinsessen afsløret på Frederiksborg Slot i forbindelse med åbningen af særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022".
Søndag overværer kronprinsfamilien TV 2's fødselsdagsshow "Mary 50 - vi fejrer Danmarks kronprinsesse". Showet finder sted i Vilhelm Lauritzen Terminal i Kastrup.
Fejringen lørdag bliver holdt privat.
Kronprinsessen var iklædt cowboybukser og mørk striktrøje, da hun lørdag middag kom ud på Amalienborg Slotsplads for at hilse på de danskere, der var mødt frem i anledningen af hendes 50 års fødselsdag. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau ScanpixOlafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde