Kronprinsessen afslører detaljer om familiens sommerferie
I august sidste år var kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn på officielt besøg på Færøerne. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kronprinsfamilien har hen over sommeren været på ferie i det danske land med Kongeskibet Dannebrog.
Glaspusteri og et besøg på snedkerværkstedet Egeværk. Det har været udflugtsmål for kronprinsfamilien i sommerferien.
Det afslører kronprinsesse Mary på instagramkontoen for det danske kongehus.
- Igen i år har vi taget vores fire børn med på eventyr i Danmark med Kongeskibet Dannebrog.
- I dag prøvede vi kræfter med at puste glas på det arbejdende værksted Backhaus-Brown & Glassmedjen, og så besøgte vi også snedkerværkstedet Egeværk, beretter kronprinsessen.
I opslaget deler hun også fem af sine egne billeder fra familiens sommerferie.
Blandt andet kan man se billeder af prins Christian og prinsesse Isabella, der giver sig i kast med glaspusteri.
Et andet billede viser tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent på otte år, der sammen med den royale families hund har taget opstilling foran hjemmet til den danske polarforsker Knud Rasmussen.
Netop besøget ved polarforskerens hjem fortæller kronprinsessen også om i opslaget. Og i den forbindelse afslører hun en lille detaljer.
- Ham kunne min mand fortælle mange historier om til børnene. Det var en dejlig dag, skriver hun.
Se kronprinsessens sommerferie-opslag her: https://www.instagram.com/p/B0ywzsdA5uZ/?utm_source=ig_web_copy_link
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde