Kultbrødre skal lede årets Cannes-jury
Ethan Coen (til venstre) og Joel Coen skal være præsidenter for årets Cannes-jury. Foto: free/Joel Ryan
free/Joel Ryan
De navnkundige Joel og Ethan Coen skal sammen stå i spidsen for dette års jury på filmfestivalen i Cannes.
"No country for old men", "Fargo", og "The Big Lebowski". Joel og Ethan Coen har i årevis lavet fremragende film, og i år skal brødrene stå i spidsen for juryen, der skal uddele Guldpalmen på årets filmfestival i Cannes.
Det oplyser filmfestivalen i en pressemeddelelse tirsdag.
- Vi er glade for at vende tilbage til Cannes, siger brødrene i en fælles skriftlig udtalelse.
- At være præsidenter for juryen i år er en endnu større ære, da vi aldrig har været præsidenter for noget før, siger Ethan og Joel Coen.
Brødrene vandt Guldpalmen for "Barton Fink" i 1991 og modtog i 2013 filmfestivalens andenpræmie - juryens store pris - for "Inside Llewyn Davis". Brødrene har ligeledes vundet prisen for bedste instruktør for "Fargo" i 1996 og "The man who wasn't there" i 2001.
Det er første gang, at Cannes-juryen har to præsidenter.
Filmfestivalen i Cannes finder sted fra 13. til 24. maj.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet