Nu afslører skuespillerinden, at hun heller ikke troede på det, da lægerne fortalte hende, at hun skulle have endnu et barn.
Datteren Hattie var nemlig kun en måned gammel. Og det betyder, at Tori Spellings yngste datter bliver storesøster et par måneder før hun fylder et år.
- Jeg havde kronisk migræne, og vi var på skadestuen for at jeg kunne blive behandlet, og da jeg ankom sagde de "før vi kan behandle dig, skal du lige tisse i en kop", forklarer Tori Spelling til Access Hollywood.
- Jeg sagde "det behøver jeg ikke, jeg er ikke gravid, for jeg fødte for en måned siden", men de fortalte at det var hospitalets politik at gøre det, fortæller skuespillerinden, der nu har sit eget realityshow sammen med sin mand, Dean McDermott.
- Så jeg gjorde det, og de kom tilbage og sagde "du er gravid". Jeg sagde, at det kunne ikke være rigtigt!
Men en blodprøve bekræftede graviditeten.
- Dean og jeg sad bare i fuldstændig choktilstand, og så sagde vi til hinanden "okay, vi har altid gerne ville have fire børn. Det er åbenbart nu, vores mirakel skulle ske", fortæller skuespillerinden.
Ud over Hattie på fem måneder har Tori Spelling og Dean McDermott i forvejen børnene Liam på fem og Stella på tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker