Tidligere på ugen kom det frem, at Venstres tidligere skatteminister og nuværende gruppeformand Kristian Jensen er på deltagerlisten ved årets Vild med Dans.
Og nu mener B.T. at kunne afsløre, at han blandt andet får selskab af den 70-årige journalist, sportskommentator og forfatter Kurt Thyboe.
Også Go'morgen Danmarks vejrvært, Cecilie Hother, vil ifølge avisen skifte vejrkortet ud med dansegulvet.
Cykelrytteren Michael Rasmussen, bedre kendt som "Kyllingen", har for længst fortalt, at han har sagt ja til dette års dansekonkurrence, og han får kamp til stregen af en kvinde, som ellers plejer at stå bag ham, nemlig Rasmussens cykelsponsor, smykkedesigneren Christina Hembo.
Det ser desuden ud til, at Caroline Wozniackis bror, Patrick Wozniacki, deltager i programmet.
Derudover tæller deltagerlisten fodboldspilleren Allan Nielsen, skuespiller Laura Drasbæk fra tv-serien "Lærkevej", komikeren Anne Kejser fra TV2 Zulus "Slemme, slemme piger" og sangerinden Dicte.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker