Der skal terpes trin og svedes igennem på dansegulvet, når næste runde af Vild Med Dans ruller over skærmen fra 17. september.
For alderspræsidenten Kurt Thyboe, 70-årig journalist og boksekommentator, har som erklæret mål at nå finalen som en slankere udgave af sig selv.
- Målet er at kunne stå i sidste program med stramtsiddende tøj på, for lige nu har jeg lidt for meget vægt på maven. Det skal væk, siger Kurt Thyboe i en pressemeddelelse.
Kurt Thyboe er den ældste deltager i Vild med Dans til dato, men det hæmmer ikke hans chancer i konkurrencen, mener han.
- Det har ingen betydning. Jeg vil lukke alt ude og koncentrere mig 100 procent om at lære at danse, siger han.
Årets hold på TV-danseskolen består ud over Kurt Thyboe af Venstre-politikeren Kristian Jensen, cykelrytteren Michael Rasmussen, Caroline Wozniackis bror, Patrick Wozniacki, fodboldspilleren Allan Nielsen, skuespilleren Laura Drasbæk, komikeren Anne Kejser, sangerinden Dicte, vejrpigen Cecilie Hother og smykkedesigneren Christina Hembo.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker