Kutcher er vild med lummer dansk kampagne
Ashton Kutcher er særligt kendt for hans komedieroller i film som "Dude, Where's My Car" og "Venskab med fryns". Foto: Polfoto/Andy Wong
Polfoto/Andy Wong
Næsten fem millioner har set Spies video "Do it for Mom" på Youtube, og nu er Ashton Kutcher også faldet over den sexede kampagne.
Den danske rejsekampagne "Do it for Mom" går sin sejrsgang over hele verden, og den har nu også fanget interessen hos ingen ringere end skuespilleren Ashton Kutcher, der er kendt fra tv-serierne "Two and a Half Men", "Dengang i 70'erne" og ikke mindst MTV-serien "Punk'd".
Ashton Kutcher har således delt videoen på sin Facebook-side, hvor han har mere end 17,5 millioner følgere. Videoen viser, hvordan en aktiv ferie i sydens sol kan hjælpe sexlysten på vej, og er en del af Spies kampagne for - under påskud af at ville øge fødselsraten i Danmark - at sende flere folk på ferie. Ashton Kutcher kalder Spies kække opfordring til at lave børn på ferien "for et kreativt svar på et alvorligt problem".
Opslaget på Kutchers væg har fået brugere til at kommentere opslaget et hav af gange, men de er dog dybt uenige om, hvad de skal synes om den. Mens nogle godt kan se det humoristiske i videoen, peger andre på problemerne ved den eksplosive befolkningsvækst globalt set.
På deres hjemmeside skriver Spies, at der ikke fødes nok børn Danmark, hvilket sætter velfærdssamfundet under pres - og måske endnu vigtigere - Spies' forretning. Men rejseselskabet påstår, at par har 51 procent mere sex, når de er på ferie under varmere himmelstrøg, især hvis det krydres med fysisk træning. Løsningen er derfor simpel, hvis man er oppe i årene og gerne vil have børnebørn - send de barnløse sønner og døtre på ferie.
Se kampagnen her: https://www.youtube.com/watch?v=B00grl3K01g
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned