Kvindebedårer og stor dansk popgruppe gæster Smukfest
Tom Jones er i dag 77 år og har tidligere optrådt på festivalen i Skanderborg i 2011. Foto: Scanpix/Claus Bech
Scanpix/Claus Bech
Britiske Tom Jones og den danske popgruppe Aqua skal optræde på årets Smukfest i Skanderborg.
Smukfest i Skanderborg har onsdag offentliggjort flere end 20 nye navne, der skal optræde på festivalen.
Det nok største af navnene er britiske Tom Jones, der blandt andet står bag 1960'er hits som "It's Not Unusual" og "She's A Lady".
Den danske popgruppe Aqua, som er internationalt kendt for nummeret "Barbie Girl" fra 1997, er også kommet på festivalens musikprogram.
Af øvrige nye navne på programmet er australske Ecca Vandal, Peter Sommer, Bikstok, Turboweekend og Baest.
Det oplyser Smukfest i en pressemeddelelse.
Tom Jones er i dag 77 år og har tidligere optrådt på festivalen i 2011.
Partoutbilletterne til festivalen blev udsolgt på halvanden time. Det var andet år i træk, at festivalen kunne melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, som de blev sat til salg.
De, der var hurtigt nok ude, kan desuden se frem til flere andre store navne.
På musikprogrammet er også den amerikanske popsanger Britney Spears, den amerikanske rapper Kendrick Lamar og den canadiske liveperformer Deadmau5, der spiller elektronisk musik.
Festivalen finder traditionen tro sted i Bøgeskoven i Skanderborg Dyrehave.
Smukfest er den næststørste festival i Danmark, kun overgået af Roskilde Festival.
Det er i år den 39. udgave af Smukfest.
Årets Smukfest bliver afholdt fra 8.-12. august.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker