Showet finder først sted den 31. januar i Los Angeles, men allerede nu har Grammy-priskomitéen slået tonen an.
Pop- og R'n'B-dronningen Beyoncé løb med intet mindre end ti nomineringer, da The Recording Academy onsdag aften afslørede, hvem der er med i slutspurten om de prestigefyldte amerikanske Grammy-priser.
Ingen kunne overstråle Beyoncé, selvom countryteenageren Taylor Swift gjorde et værdigt forsøg med sine otte nomineringer.
Den 19-årige popsensation, der tidligere på året har skrabet et imponerende antal musikpriser hjem, er dog ikke slået endnu. Sammen med Beyoncé er hun nemlig nomineret i de tre topkategorier årets album, årets single og årets sang - kravet i sidste kategori er, at kunstneren selv har skrevet nummeret.
- At blive anerkendt med Grammy-nomineringerne er den ultimative ære, siger Taylor Swift til nyhedsbureauet AP.
- Jeg havde ærligt talt ikke forventet otte nomineringer. Jeg er ekstatisk, overvældet og meget, meget taknemmelig.
Taylor Swift og Beyoncé får fornøjelsen af at kæmpe mod en tredje kvinde i form af Lady Gaga i de tre vigtige kategorier, når den røde løber rulles ud og rampelyset tændes i Los Angeles den sidste aften i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker