Sangerinden bag megahittet "Sk8er Boi", Avril Lavigne, er løbet sur i ægteskabet med Deryck Whibley. Nu vil hun skilles, skriver amerikanske medier.
Sangerinden indgav for nylig skilsmissebegæring til retten i Los Angeles. Ifølge begæringen er det "uforenelige forskelle", der er grunden til kravet om skilsmisse.
I begæringen anmoder den 25-årige canadiske sangerinde om, at retten skal fritage hende for at betale underholdsbidrag til Deryck Whibley, skriver magasinet OK!
Parret lærte hinanden at kende, da Avril Lavigne var bare 17 år gammel. De første to år var de bare venner, men venskabet blev til kæresteri. Og for tre år siden blev parret gift.
- Jeg beundrer Deryck og har meget respekt for ham. Han er det mest fantastiske menneske, jeg kender, og jeg elsker ham af hele mit hjerte, meddelte Avril Lavigne via sin hjemmeside, da parret brød med hinanden for en måned siden.
Avril Lavigne slog for alvor igennem i 2002 med albummet "Let Go". Siden er det kun gået fremad, og sangerinden har solgt plader for mere end 150 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker