Kvinder får magten ved melodi grand prix
Foto: TONY BRØCHNER
DR
Når melodi grand prix i år løber af stablen i Herning, bliver det med tre kvinder ved roret.
Louise Wolff, Lise Rønne og skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke er nemlig blevet valgt til at sætte festen i gang, skriver DR i en pressemeddelelse.
Grand prix- og underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme har svært ved at skjule sin begejstring over, at det er lykkedes at samle de tre smukke og dygtige kvinder:
- Idéen med tre kvindelige værter opstod, fordi vi tror på, at der i Dansk Melodi Grand Prix er brug for girlpower. Vi har i de seneste år haft traditionelle værtspar, som absolut har gjort det godt. Men 2013 er året, hvor vi giver kvinderne magten, siger Jan Lagermand Lundme.
De tre piger glæder sig også til at skulle arbejde intenst sammen i den kommende tid:
- Så vidt vi ved, har der ikke tidligere været tre værter ved et dansk Melodi Grand Prix, så det bliver en spændende opgave at 'komme ud over rampen' sammen og give danskerne et uforglemmeligt show, siger de tre værter samstemmende.
Melodi grand prix afholdes i år den 26. januar, og her skal det danske bidrag til Eurovision findes.
Vindersangen skal til maj indtage scenen på den anden side af Øresund ved det europæiske Melodi Grand Prix i svenske Malmø. Her bliver det klart, om det bliver i 2013, at Danmark igen går hele vejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker