Popstjernen Kylie Minogue er i en alder af 42 år klar til en tilværelse som mor. Det fortæller sangerinden til Grazia magazine, der har spurgt Kylie, om hun kunne finde på at adoptere eller bruge surrogatmor.
- Jeg har tænkt over det og overvejer seriøst disse muligheder, da børn og familie er meget vigtigt for mig, siger Kylie Minogue.
Den australske sangfugl blev sidste år moster, da søster Dannii fødte en søn, men Kylie tvivler selv på, at hun kan blive gravid.
Det skyldes, at hun tidligere har kæmpet med brystkræft og stadig tager medicin. Desuden har hun efterhånden alderen mod sig.
- Jeg ville elske at blive mor, men jeg tror ikke, at det nogensinde sker. Efter alt hvad jeg har været igennem, behandlingen for brystkræft, tror jeg ikke, at jeg kan blive gravid, siger Kylie Minogue.
Hun har de seneste tre år været kæreste med den spanske model Andres Velencoso, der er 10 år yngre end Kylie.
- Jeg har en meget speciel mand. Vi bliver måske gift. Man ved aldrig, fortæller sangerinden.
Kylie Minogue holdt i lørdags verdenspremiere på sin Aphrodite'-turné, da hun gav koncert i Herning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned