Når sangfuglen Kylie Minogue alligevel lægger vejen forbi Danmark i næste uge, hvor hun skal optræde i Herning, kigger hun måske forbi i X Factor-studiet.
For her sidder hendes gode ven Mich "Cutfather" Hedin Hansen, der for første gang er dommer i showet.
- Jeg har snakket med hende om det, fortæller Cutfather, der dog ikke vil love noget endnu.
- Hun skal spille om lørdagen i Herning, og traditionelt har man rigtig travlt dagen før med at øve, med scenetjek og kostumeprøver, så derfor kan det blive svært at få det til at passe ind, fortæller produceren.
Det ville ellers passe ham fint at lade sangfuglen synge i programmet - måske endda sammen med en af hans deltagere. Men om det lader sig gøre, er endnu uvist.
Til gengæld er det ganske sikkert, at Cutfather vil være på plads i Herning, når Kylie Minogue har verdenspremiere på sit store show, "Aphrodite".
- Selvfølgelig skal jeg over og se hende optræde, siger Cutfather.
- Det er om lørdagen, og det er alligevel en stille dag for deltagerne i X Factor. Så jeg kan godt tillade mig at tage afsted, siger han./ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker