Lady Gaga har købt Michael Jacksons garderobe
Foto: Luca Bruno/AP
AP/Polfoto
Om det er slut med kødkjoler og mærkelige hatte er stadig uvist, men det er i hvert fald sikkert, at Lady Gaga har fyldt sin garderobe op med noget helt andet.
Hun har nemlig købt ikke mindre end 55 genstande, som den afdøde superstjerne Michael Jackson har ejet.
For et svimlende beløb på flere hundrede tusinde dollar har hun sikret sig flere beklædningsgenstande, der går over i musikhistorien - som for eksempel den jakke Michael Jackson bar, da han gennemførte sin "Bad"-turné.
Det rapporterer femalefirst.co.uk.
Lady Gaga bekræfter selv købet på sin twitterprofil, hvor hun også fortæller, hvad hun har tænkt sig at stille op med tingene, som hun købte på en auktion i weekenden.
- De 55 genstande, som jeg har købt i dag, vil blive opbevaret og passet på af eksperter i Michael Jacksons kærlige ånd for hans mod og hans fans over hele verden, tweeter Lady Gaga.
En auktionarius fortæller, at jakken fra "Bad"-turnéen indbragte 240.000 dollar, mens et par krystalbesatte handsker blev solgt for mere end 100.000 dollar stykket.
Nogle af pengene fra salget vil blive givet til en forening, der sørger for førerhunde i USA samt til et hospice i Las Vegas.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker