Lady Gaga: Ingen druk i Israel

Måske er det blot et løgnagtigt pokerfjæs, måske er den god nok. I hvert fald har popsangerinden Lady Gaga varslet, at hendes turné i Israel ikke skal gå op i druk. På et pressemøde fortæller hun, at hun hellere vil "udforske det hellige Jerusalem" end at drikke sig stiv på en bar.

Sangerinden, der er kendt for hits som 'Pokerface' og 'Just Dance', planlægger også at besøge Det døde hav og fortæller, at hun forventer Israel-opholdet bliver en "følelsesmæssig og spirituel oplevelse".

Lady Gaga-koncerten i Tel Aviv løber af stablen på onsdag.

/ritzau/

Foto: ARIEL SCHALIT/AP

Turnéen i Israel bliver følelsesmæssig og spirituel, siger Lady Gaga.

Offentliggjort Sidst opdateret