Lady Gaga må aflyse koncerter efter skade
Foto: Luca Bruno/AP
AP/Polfoto
Bad Romance-sangerinden Lady Gaga må skuffe tusindvis af fans, efter at hun har aflyst fire koncerter i blandt andet Chicago og Detroit i USA.
- Jeg håber, I kan tilgive mig, for det er næsten umuligt for mig at tilgive mig selv. Jeg håber, det går over hurtigst muligt. Jeg elsker jer, og jeg er ked af det, skriver hun på sin Facebook-profil.
Den 26-årige sanger pådrog sig en skade for over en måned siden. Og siden er smerterne kun blevet værre. Faktisk var hun ikke i stand til at gå efter sidste koncert, skriver Female First.
Skaden er angiveligt en alvorlig betændelse i leddene. Men for ikke at skuffe sine fans valgte Lady Gaga dog at holde smerterne skjult for sit personale i mere end en måned.
- Jeg har skjult smerterne for mit personale. Jeg ville ikke skuffe mine fantastiske fans. Men efter sidste koncert kunne jeg ikke gå, og det kan jeg stadig ikke, siger hun.
De stærke smerter betød dog, at sangerinden til sidst ikke kunne holde skaden for sig selv og nu må i behandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde