Hun elsker sine "Little Monsters", men hvis de har noget, hun vil have, er Lady Gaga tilsyneladende ikke bange for at gøre krav på det.
Stjernen oprettede tidligere på ugen en blog på siden Tumblr.com under navnet Amen Fashion. Men ifølge nyhedssiden Oh No they Didn't havde en af sangerindens fans allerede en blog med samme navn, som også er titlen på en Lady Gaga-sang.
Lady Gagas folk bad blogsiden Tumblr om at få navnet til sangerindens egen blog, og derfor blev fanens blognavn lavet om fra Amen Fashion til Amen Fashion 1.
- Da Amen Fashion er titlen på en Lady Gaga-sang, og du aldrig har brugt denne blog, da den heller ikke er din primære på denne side, føler vi, at det er det mest fornuftige at give navnet til Lady Gaga, skriver Tumblr til fanen.
- Da du lader til selv at være en dedikeret Lady Gaga-fan, håber vi, du også kan se fornuften i dette, slutter brevet.
Efter Lady Gaga fik sin Amen Fashion-blog, skrev hun til sine followers på Twitter, at de kan tage del i hendes liv ved at læse med på siden.
Hvordan Amen Fashion 1 reagerer på sagen vides ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker