Lægernes dom er klar: Derfor udgår Vild med dans-Janus
Skuespiller Janus Bakrawi er ude af "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Janus Bakrawi er færdig i dansedysten grundet en kraftig fibersprængning.
Kort inden showstart i aftenens udgave af "Vild med dans" måtte Janus Bakrawi udgå af dansedysten.
Og det begræder den 45-årige skuespiller, som har fået lægernes dom på skadestuen: Han har pådraget sig en kraftig fibersprængning i læggen, som nu skal have helt ro.
- Jeg er virkelig trist og ærgerlig, siger Janus Bakrawi i en pressemeddelelse.
- Jeg havde glædet mig til at danse i aften og forhåbentlig komme videre, men jeg kan lige nu ikke støtte på mit ben, så det er umuligt for mig at danse.
Han retter samtidig en tak for alle de sms-stemmer og tilkendegivelser, han og dansepartner Karina Frimodt har modtaget undervejs.
- Jeg er så glad for, at vi nåede så langt. Det har været en fantastisk rejse. Tusind tak til alle jer, der har støttet og heppet på os - det betyder enormt meget! Og ikke mindst kæmpe tak til Karina for en masse dansetimer, tålmodighed og læring.
- Hun har været en fantastisk dansepartner, som jeg har nydt hvert et øjeblik at danse med, lyder det fra Janus Bakrawi.
Det har været en dramatisk sæson for parret.
For to uger siden var parret i karantæne, efter at Karina Frimodt havde været i kontakt med en coronasmittet.
Heldigvis var parret ikke ramt af den smitsomme sygdom og vendte sidste fredag tilbage på gulvet i en moderne dans.
Men det vidste sig så at blive parrets sidste i dansedysten.
Exittet får dog ikke betydning for fredagens program, hvor der stadig stemmes et par ud.
Det betyder, at der vil være tre par i finalen den 19. december.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde