Når 30-årige Thomas Ring Petersen i lørdags kunne trække sig ud af X Factor som sejrherre, så er det ikke kun, fordi han synger godt.
Sejren skyldes også hans baggrund som skolelærer. Det fortæller skolelæreren Thomas til lærernes eget fagblad, Folkeskolen.
- Man skal være lidt af en performer for at være en god lærer, for man står dagligt over for et meget kritisk og ærligt publikum, siger X Factor-vinderen til Folkeskolen.dk.
Ifølge den 30-årige skolelærer og sangstjerne, så er der flere lighedspunkter mellem at stå bag en mikrofon på en scene og bag katederet i klasselokalet.
- Hvis man er uengageret og ikke formår at brænde igennem, så mister eleverne hurtigt interessen. Så forskellen er måske ikke så stor fra klasselokale til show, lyder det fra Thomas.
Før Thomas Ring Petersen blev landskendt X Factor-stjerne, var han bare en helt almindelig lærer på Hellerup Skole, der underviste i dansk, svømning, idræt og musik.
Men i X Factor-tiden har hans elever måttet undvære ham en del.
- Det kan jo kun lade sig gøre, fordi jeg har nogle fantastiske kolleger, der har taget mine timer, siger Thomas til Folkeskolen.dk.
De fantastiske kolleger til trods har Thomas dog efter sin sejr annonceret, at han nu vil satse på musikken frem for lærerkarrieren. Efter sommerferien forestiller han sig ikke, at han skal arbejde som lærer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker