TV2's dramaserie Lærkevej skal fra næste måned også vises på norsk tv. Første sæson af serien er netop blevet solgt til norsk TV2, hvor den har premiere 2. december.
- Det er sjovt, når danskproduceret og danskudviklet fiktion også møder interesse fra andre lande. Det glæder mig, at Lærkevej allerede er solgt til udlandet, og at TV2 Norge så hurtigt viser første afsnit af vores nyskabende serie, siger TV2's programchef, Keld Reinicke, i en pressemeddelelse.
De norske seere er ligesom de danske godt kendt med internationale udgaver af genren dramady, hvor drama og comedy blandes. Desperate Housewives - i Norge kendt som "Frustrerte fruer" - er en af de allermest populære tv-serier blandt TV2 Norges seere.
Ifølge TV2 har flere lande vist interesse for Lærkevej, uden at der dog er underskrevet flere salgsaftaler.
I Danmark har TV2 vist syv af de 10 afsnit i den igangværende sæson, og tv-stationen har allerede bestilt en ny sæson på 12 afsnit til forventet udsendelse i efteråret 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker