Selv om hun var dullet op i en grad, som vi end ikke så i "Vild med dans", så var det ikke alle, der var lige begejstrede for Lotte Friis' optræden ved DR-showet Sport 2009.
Ikke en gang den ekstremt lårkorte sølvkjole kunne formilde sindet hos svømmelandstræner Paulus Wildeboer, der åbenbart foretrækker at se den danske verdensmester i badedragt frem for i festtøj.
Landstræneren var derfor ikke tilfreds med, at Lotte Friis havde forladt landsholdets træningslejr i Frankrig for at være med ved kåringen i Herning lørdag aften.
- Jeg har givet hende lov til at tage af sted. Men det er også sidste gang, at det sker. I det nye år skal det være slut med at bruge så meget tid på alt muligt andet end svømning, siger hollænderen til Ekstra Bladet.
Han mener, at de mange prisuddelingsfester har taget fokus fra svømningen oven på et efterår, hvor Lotte Friis også i kraft af sin deltagelse i TV 2-programmet "Vild med Dans" har været meget i mediernes søgelys. Og Friis er da også selv indstillet på at trappe ned på de offentlige optrædener.
- Jeg ved godt, at det skal være slut nu. Jeg har vist lavet nok af den slags ting for de næste mange år. Men det er også vigtigt at være med her i Herning, når vi er nomineret til tre priser, sagde Lotte Friis til avisen, da hun ankom til Messecenter Herning.
Lotte Friis blev kåret til årets sportsnavn 2009, blandt andet for at have vundet VM-guld i 800 meter fri og for at have sat verdensrekord på 1500 meter fri på kortbane.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde