Lars Mikkelsen nomineret til international TV-pris
Lars Mikkelsen, der har stået i front i flere større tv-produktioner, er nomineret til en international Emmy-pris for sin rolle i DR-serien "Herrens Veje". Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Den danske skuespiller er nomineret med skuespillere fra Brasilien, Canada og Tyrkiet.
Den danske skuespiller Lars Mikkelsen er torsdag eftermiddag blev nomineret til en international Emmy-pris for sin rolle i DR-serien "Herrens Veje".
Det skriver International Academy of Television Arts og Sciences (IATAS), der står bag prisen, i en pressemeddelelse.
Mikkelsen er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Skuespiller og skal kæmpe om prisen med skuespillerne Julio Andrade fra Brasilien, Billy Campbell fra Canada og Tolga Saritas fra Tyrkiet.
- Ser man på den store variation og geografisk spredning blandt dette års nominerede, så står det klart, at talentfulde præstationer på tv er et globalt fænomen, siger Bruce L. Paisner, der er præsident for IATAS, i pressemeddelelsen om dette års felt.
Tidligere har de danske skuespillere Sofie Gråbøl og Sidse Babett Knudsen været nomineret i kategorien Bedste Kvindelige Skuespiller for deres roller i hhv. "Forbrydelsen" og "Borgen". Dog uden at vinde.
DR, der står bag serien Herrens Veje, har dog haft stor succes ved tidligere Emmy-shows.
22 gange er DR-serier blevet nomineret til prisen for Årets Serie.
Fire gange har det ført til sejr - blandt andet for "Livvagterne" i 2009, "Ørnen" i 2005, "Nikolaj og Julie" i 2003 og "Rejseholdet" i 2002.
Vinderne bliver afsløret ved en stor ceremoni i New York 19. november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde