Den danske filminstruktør, Lars Von Trier, er kendt for at skabe postyr, når han udfolder sit kreative talent på det hvide lærred. I hans næste film, Nymphomaniac, skal han instruere rigtige sexscener.
Von Trier sender i filmen den kvindelige hovedrolle ud på en erotisk rejse, hvor hun i meget intime scener skal udforske sig selv foran kameraet.
- Som en kulturradikal kan jeg ikke lave en film om en kvindes seksuelle udvikling fra hun bliver født til hun bliver 50 uden at vise penetrering. Jeg ved godt, at det er meget europæisk, siger Lars Von Trier til Entertainment Weekly.
Det bliver ikke første gang, Lars Von Trier skal filme kontroversielle sexscener. I 2009 forlod flere kritikere salen, da hans tidligere film, Antichrist, blev vist på filmfestivalen i Cannes.
I filmen klipper den kvindelige hovedrolle sin klitoris af og onanerer sin bevidstløse mand så hårdt, at der sprøjter blod ud af hans penis. Dengang havde Von Trier hyret pornostjerner til at indspille sexscenerne.
Senest blev Lars Von Trier udelukket fra filmfestivalen i Cannes i 2011, da han ved et pressemøde til sin seneste film, Melancholia, fortalte, at han "godt forstår Hitler".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned