Lawrence bekræfter forhold til 22 år ældre instruktør
Jennifer Lawrence vandt en Oscar for "Silver Linings Playbook" i 2013. Foto: /ritzau/Jordan Strauss
/ritzau/Jordan Strauss
Den 26-årige oscarvindende skuespillerinde sætter for første gang ord på forholdet til Darren Aronofsky på 48.
Man siger, at kærligheden kender ingen alder, og det gælder også mellem skuespillerinden Jennifer Lawrence og filminstruktøren Darren Aronofsky.
Parret mødte hinanden under indspilningerne af den kommende gyser "Mother!", som Aronofsky har instrueret, og som Lawrence spiller hovedrollen i.
I den kommende septemberudgave af modemagasinet Vogue sætter den 26-årige filmstjerne ord på forholdet til den 48-årige Black Swan-skaber, som er 22 år ældre end skuespillerinden.
- Vi havde energi. Jeg havde energi for ham, siger den oscarvindende Silver Linings Playbook-stjerne og fortsætter:
- Jeg har været i forhold før, hvor jeg bare var forvirret. Jeg er aldrig forvirret med ham.
Parret blev spottet sammen allerede sidste år, men i Vogue-interviewet er det første gang, Lawrence fortæller om forholdet. Ifølge skuespillerinden begyndte hun og Aronofsky at se hinanden efter optagelserne.
- Normalt bryder jeg mig ikke om folk, der har gået på Harvard University, fordi de ikke kan gå rundt i to minutter uden at nævne det, men han er ikke sådan, siger skuespillerinden og tilføjer, at han også er en fantastisk far.
Darren Aronofsky har en 11-årig søn fra forholdet med skuespillerinden Rachel Weisz, der i dag er gift med James Bond-skuespilleren Daniel Craig.
Jennifer Lawrence kan ses i "Mother!" fra den 14. september. Med på den stjernespækkede rolleliste er også Javier Bardem, Ed Harris og Michelle Pfeiffer.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker