Legendarisk band sagsøger egen fanklub
Foto: Polfoto/Rick Maiman
Polfoto/Rick Maiman
Medlemmerne af det legendariske 80'erband Duran Duran er sultne som ulve, når det kommer til penge.
I hvert fald sagsøger de nu deres egen fanklub, fordi de mener, at klubben skylder dem penge. Fanklubben indkræver penge for medlemskab, ligesom de sælger Duran Duran-merchandise, og aftalen var ifølge bandet, at de skulle have 75 procent af klubbens indtægter. Det skriver Chicago Sun Times.
Og indtægterne er betydelige. Søgsmålet, som skal behandles af retten Cook County Circuit Court i USA, lyder nemlig på 40.000 dollar. Det svarer til godt 220.000 danske kroner.
Worldwide Fan Clubs, Inc. er det firma, som står bag rockgruppens fanklub, og ifølge bandmedlemmerne har de ikke holdt ordentligt styr på regnskaberne, ligesom de har beholdt mere end de aftalte 25 procent af overskuddet.
Duran Duran blev dannet i den engelske by Birmingham i 1978, og i løbet af 1980'erne var de et af verdens mest populære bands. De blev utvivlsomt mest kendte for deres nummer "Hungry Like The Wolf", og deres indflydelse på musikbranchen er blevet cementeret ved, at de har fået deres egen stjerne på Hollywoods Walk of Fame.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned